DIGITAL SIGNATUR

DANAK bruger digitale signaturer på visse udgående pdf filer og her beskrives hensigten med signeringen samt hvordan man sikrer sig at dokumenter ikke er forfalskede/modificerede.

En digital signatur er et program, man bruger til at placere et digitalt aftryk på et dokument. Den digitale signatur angiver hvem der har signeret dokumentet. Derudover fortæller den digitale signatur modtageren af dokumentet, at dokumentet ikke er blevet ændret siden det blev signeret.

DANAK har valgt Nets DanID som leverandør til vores digitale signatur. Nets DanID er en del af Nets-koncernen. Nets står bag kendte løsninger som f.eks. Dankort, Betalings-Service og e-Boks.

Hvis din computer ikke automatisk godkender DANAK’s digitale signatur, kan du manuelt foretage denne godkendelse. Det tager kun et øjeblik at validere signaturen. Man behøver kun at gøre én gang, derefter genkender computeren automatisk signaturen.

Sådan validerer du DANAK’s digitale signatur:

  1. Klik på linket for at åbne det signerede dokument: eksempel (dokumentet er i sig selv ikke vigtigt, men bruges kun til at validere signaturen)
  2. Åben vejledningen og følg instruktionen: Godkendelse af digital signatur

Vi håber, at vores kunder vil tage godt imod dette tiltag fra DANAK, og opfordrer naturligvis vores kunder til at kontakte os, hvis der er problemer med den digitale signatur.